Hvad mangler vi for at blive helt fælles?

Fælles skolebeskrivelse

Efter at hele det pædagogiske personale har forholdt sig til alle 14 temaer i ”Fælles skolebeskrivelse” er det blevet muligt at klarlægge hvor vi skal forøge og præcisere indsatsen i de kommende år.

På skolesiden:

Personlig og social udvikling: tema 2a-c

Hvor det handler meget om skriftliggørelse af arbejdet med mål og handleplaner for elevernes personlige og sociale udvikling. Samtidig er der tydelige mangler i forhold til elevernes, og delvis forældrenes, aktive medvirken når målsætning og handleplaner opstilles.

Evaluering: tema 4a-d.

”Hov, her er vist noget som hænger” var en typisk kommentar til punkterne under temaet om evaluering. Ikke sådan at der ikke løbende evalueres, men sådan at der ikke er tale om nogen fælles kontinuerlig proces med udgangspunkt i vedtagne strategier, principper og dokumentation. Opgaven her bliver derfor, at lægge en fælles ramme ned over evalueringsprocesserne med udgangspunkt i relevante evalueringsformer- og metoder.

Det eneste evalueringspunkt som vi med god samvittighed kan vinge af er punktet om forældresamarbejde (4 E), som dog kun delvis er skriftliggjort og derfor bliver genstand for opmærksomhed under kapitel 4 om egne indsatsområder.

Informationsteknologi: tema 7c og e.

Informationsteknologisk er det ikke så ringe endda. Dog mangler vi integration af PC - juniorkørekort ligesom vi har enkelte ansatte som ikke har erhvervet det pædagogiske it- kørekort eller SFO- kørekortet.

På fritidssiden:

DUS - skolens fritidsdel: tema 10e og d.

I Fidusen er der, de sidste to år arbejdet med lærerplaner for børnehavedelen, med baggrund i de ministerielt fastlagte 6 temaer. Disse 6 temaer er også gældende for dus indholdsplan. Her hos os er arbejdet med dus indholdsplan påbegyndt i efteråret 05 og forventes færdigt til aug. 06.

Pædagogerne i de enkelte grupper formulerer udspil til henh. lærerplaner og dus indholdsplaner. Dette arbejde koordineres og afstemmes derefter af det samlede personale i Fidusen, således at vi fastholder den pædagogiske grundtænkning omkring Fidusen som er aldersintegration, altså det enkelte barns naturlige færden imellem børn i aldersgruppen 3-10.

Vedrørende arbejdet med års og udviklingsplaner for børnene er vi endnu ikke i gang med at lave nedskrevne planer. Fremover har vi besluttet at fokusere på grupper af børn. Planerne skal udarbejdes af den pædagog der er hovedansvarlig for gruppen i samarbejde med resten af DUS personalet.

Omkring børn med særlige behov vil vi, hvor vi finder det nødvendigt, udarbejde individuelle handleplaner.

Begge typer planer koordineres herefter med resten af Fidusen samt skolens undervisningsdel.

På fællessiden:

Trivsel og sundhed: tema 5e og 6d.

Fælles for temaerne 5. og 6. står manglende arbejde med undervisningsmiljøvurdering og miljøråd. Begge dele overholder netop gældende regler og bestemmelser, men må kunne bruges til en mere præcis og aktiv indsats.

Medarbejderne: tema 12b og e.

På medarbejdersiden skal vi sætte fokus på to områder. Dels har vi gennem længere tid udsat arbejdet med en decideret nedskrevet personalepolitik, og dels er vi aldrig rigtigt kommet i gang med en mere struktureret form for uddannelsesplaner

For alle indsatsområderne gælder at der omstående er udarbejdet handleplaner for de enkelte områder.

På småtingssiden:

På både lærer- og pædagogsiden har arbejdet med ”Fælles Skolebeskrivelse” afsløret et par punkter hvor der er brug for en lidt mere samlende og systematisk indsats. Det drejer sig hovedsageligt om områder hvor vi sådan set er rimeligt godt med, men hvor enkelte personer eller grupper erkender at det ikke altid er helt op til standarden.
Udfordringerne ligger bredt fordelt over handlepunkterne som opsummeret nedenstående:

Arbejdet i de tre fagteamn trænger til at komme i focus. De mange småmøder og snak på kryds og tværs har indtil videre leveret varen, men specielt i forhold til Fælles Mål, vidensdeling og tydeliggørelse af faglige mål for eleverne er der behov for opstramning og systematisering.

Organiseringsmæssigt mangler vi at sætte focus på holddeling. Igen ikke sådan, at det ikke bliver udnyttet, men sådan, at der kun delvis ligger en overordnet overvejelse og strategi til grund. På den anden side skal vi stadig have mulighed for at udnytte de impulsive og tilfældigt opståede muligheder og vi skal derfor have diskuteret muligheder og begrænsninger lidt nærmere.

Nørholm skoles 7. klasses elever vælger ikke entydigt Frejlev skole som deres overbygningsskole. Vi har dels elever som går videre til privatskoler, elever der vælger hjemskolen til det videre forløb og elever der fortsætter på efterskoler. Forpligtelsen til vidensdeling med modtagerskolen hviler alene på vores faste overbygningsskole og enkelte af efterskolerne, men det ville være dejligt, om vi kunne få udarbejdet præcise handleplaner for hvordan vi med en mindre indsats kan optimere samarbejdet med alle vores modtagerskoler.

Alle muligheder for at forbedre de it- mæssige tilgange til brug for personalets forberedelse skal undersøges og udbygges. Det netop opsatte trådløse net, må nødvendigvis have banet nye veje. I samme lys, skal vi ligeledes have kigget på de rent lokalemæssige muligheder for at mødes under rimelige forhold.

Nedskrevne principper og retningslinjer finder sit grundlag i det løbende arbejde med praksisfelter. Et arbejde som efterhånden udbredes til alle skolens arbejdsområder og som med fordel også kunne inddrages i den nye skolebestyrelses arbejdsmetode.

På fælles viden siden

Det drejer sig primært om enkeltområder indenfor lærernes og pædagogernes arbejdsområder, men også om delområder indenfor ledelsen og skolebestyrelsen.

Vi har derfor besluttet, at der på hver pædagogisk rådsmøde skal afsættes tid til at informere og diskutere om: forældresamarbejde højere end 3. klasse, kostvaner, PPR- samarbejde, arbejdet med netop udfærdigede Indholdsplan for DUS, skolestartens forældresamarbejde, og lederuddannelse og mentorordninger.

Arbejdet med enkelte af områderne vil blive genstand for en større klargørelse og diskussion, mens de fleste vil have karakter af informationsformidling.

    

Hvis vi kan,

skal vi også nå at arbejde med

Ny målsætning

Arbejdet med udfærdigelse af en ny målsætning for Nørholm Skole har som formål at tilrette og ændre den eksisterende så den dels afspejler skolens udvikling og dels afspejler de ændrede krav som ikke mindst er formuleret via ændringer til lov om Folkeskolen.

Der vil blive tale om en fælles indsats for ledelse, personale og skolebestyrelse og planen vil blive lagt på et af den nye skolebestyrelses første møder.

Rullende Skolestart

Det når vi, for vi er allerede godt i gang. Hele projektet evalueres via ministeriets hjemmeside så der udarbejdes ikke handleplan her.

Målsætningen er:

Skabelse af en fast ”skolestartskultur”

Udvikling af et fagligt miljø, der sikrer større muligheder og udfordringer for den enkelte

Pædagogisk service center

Fungerer rigtigt fornuftigt men vi kan komme lidt længere med lidt mere fokus på funktionen. Får vi kræfterne og tiden udarbejdes handleplan.

Linjefagsuddannede lærere på alle fag?

I vinteren 2006 har vi lavet vores egen lille interne undersøgelse af linjefagsdækningen på alle fag med mest vægt på dansk, engelsk, matematik, N/T og fysik.

Umiddelbart førte undersøgelsen til, at vi har sendt en lærer på ekstra linjefag i engelsk i kommende skoleår og at vi kan se at en lærer, som vender tilbage fra orlov i november 2006, skal udstyres med linjefag i matematik. Ellers ser det rigtigt fornuftigt ud, dog skal vi have lidt mere fokus på de timemæssige små fag.

Strømmen af barsler gør det omsonst at lave en handleplan.